Onsdag, 20. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

En 65-årig far er dømt for årelangt misbrug af sin datter. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) En 65-årig far er dømt for årelangt misbrug af sin datter. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Mand dømt for misbrug af datter

Skrevet af  18-06-2019- 15:25:39

En 65-årig far er dømt for årelangt misbrug af sin datter.

Retten i Kolding idømte tirsdag en 65-årig mand to års ubetinget fængsel samt et bolig- og besøgsforbud i fem år. Det sker efter retten kendte manden skyldig i andet seksuelt forhold end samleje med datteren i perioden fra 2010 til 2014. På dette tidspunkt var datteren mellem 8 og 13 år, oplyser Sydøstjyllands Politi.

I retten erkendte manden, at han flere gange om ugen havde andet seksuelt forhold end samleje med datteren i perioden, ligesom han erkendte at han udnyttede sin fysiske og psykiske overlegenhed i forhold til pigens alder på gerningstidspunktet.

Anklager Tobias Engby forklarer:

- Manden, der har været varetægtsfængslet siden januar i år, lagde under retsmødet kortene på bordet og erkendte at have lokket datteren til at deltage, ligesom han fortalte hende, at han ville komme i fængsel, hvis hun sagde det til nogen.

Manden, der i følge jv.dk er fra Lunderskov, blev på baggrund af sin erkendelse idømt to års ubetinget fængsel og et bolig- og besøgsforbud i fem år. Han blev også dømt til at betale 50.000 kroner i erstatning til datteren.

- På grund af sagens grovhed nedlagde Anklagemyndigheden påstand om et bolig- og besøgsforbud. Det betyder, at manden ikke uden politiets tilladelse må have besøg af børn under 18 år eller selv besøge personer, hvor der opholder sig børn under 18 år. Den påstand valgte retten at følge, fortæller anklager Tobias Engby.

Den 65-årige mand blev efter dommen fortsat varetægtsfængslet indtil afsoning. Manden modtog dommen på stedet, men kærede spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling til Landsretten.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30