Skip to main content

Kolding Netavis

Lokal VVS-forretning opkøbt

Elo Christoffersen
Foto: PR/Lindskov Communication.

GK Danmark opruster på VVS i Trekantområdet med opkøb af Sjølund Svejse og VVS-service ApS.

Lokal VVS-forretning opkøbt: GK Danmark styrker sin VVS-forretning i Jylland markant gennem opkøbet af Sjølund Svejse og VVS-service ApS. Med opkøbet får teknikentreprenøren øget lokal tilstedeværelse i Trekantområdet og sikrer tættere samarbejde med kunderne samt adgang til mere specialiseret rådgivning og service.

Opkøbet er et led i GK Danmarks strategi om at udbygge sin position i Jylland med stærkere, lokale enheder, som kan tilbyde helhedsorienterede løsninger inden for ventilation, køl, sprinkler og VVS. Sjølund VVS, der har opbygget et solidt omdømme og en stabil kundebase bestående af erhverv, institutioner, varmeværker og private, tæller fem medarbejdere og blev i 2023 kåret som Gazelle-virksomhed.

Perfekt match

Administrerende direktør Jørgen L. Christensen fra GK Danmark A/S fremhæver, at Sjølund er det perfekte match med fokus på kvalitet, ordentlighed og langvarige relationer. Samtidig glæder han sig over at byde Sjølunds leder, Per Otzen, velkommen i GK-koncernen, hvor han fortsætter som afdelingsleder for Kolding Rør Service.

Per Otzen beskriver salget som en stor beslutning, men understreger, at GK’s værdier og engagement for faget harmonerer med hans egne, og ser frem til at udvikle forretningen sammen med GK’s team.

Regionsdirektør Lars Sjørring peger på, at opkøbet giver GK Danmark flere muskler til at løfte komplekse opgaver og tilbyde et bredere udvalg af tekniske løsninger til erhvervs- og offentlige kunder i Jylland. Med et voksende antal VVS-specialister og lokale afdelinger styrkes GK Danmarks position yderligere i den jyske del af markedet, som en af de førende aktører inden for rådgivning, montering og servicering af tekniske installationer.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: