Kolding vandt sikkert 3-0 over HB Køge.
Kolding vandt 3-0 over HB Køge: Kolding IF’s U19-piger havde lørdag eftermiddag besøg af puljens bundprop, HB Køge. Det skete på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam.
Det var dog HB Køge, der kom bedst fra start. Men Kolding fik ret hurtigt styr på modstanderen – og så foregik det meste af spillet på HB Køges banehalvdel.
Efter 18 minutters spil bragte Cecilie Gaulshøj Kristensen Kolding foran med 1-0. Det blev også pausestillingen.
Men kampen var næsten kun fløjtet i gang i anden halvleg, inden Josefine Hansen Uhd gjorde det til 2-0. Og 10 minutter senere – i det 56. minut – scorede Josefine Hansen Uhd igen til slutresultatet 3-0.
Kolding IF er i skrivende stund nummer fire.
Kolding IF slutter sæsonen af med en udekamp mod FC Midtjylland. Den spilles den 13. juni klokken 13.
Se billederne øverst i artiklen…














