Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding-svømmere slog gamle klubrekorder

Elo Christoffersen
Fra venstre ses: Daniel Busk, Cille Christensen (i midten) og Frederikke Skau Hansen (t.h.). Privatfoto.

Et succesrigt stævne for Kolding Svømmeklub.

Tre svømmere fra Kolding Svømmeklub deltog i påskeferien i Danish Open, som er et af de største og vigtigste svømmestævner i Danmark. Her kæmpede over 430 af landets allerbedste svømmere om blandt andet at kvalificere sig til VM og EM, oplyser Kolding Svømmeklub.

Stævnet blev succesrigt for Kolding-svømmerne, som – anført af 18-årige Cille Christensen – fik bugt med flere gamle klubrekorder, ligesom hun også svømmede sig i to finaler.

Her slog hun en fem år gammel klubrekord i 200 meter butterfly. Desuden fik hun has på den klubrekord i 100 meter butterfly, som hun i flere år har delt med Lærke Toftgaard. Denne rekord har Cille Christensen nu alene.

16-årige Daniel Busk var ligeledes i rekordhumør. I 100 meter butterfly slog han klubrekorden for juniorer, der stammer tilbage fra 2016.

Også Frederikke Skau Hansen deltog ved Danish Open.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.