Kolding Netavis

I dag er der negative elpriser

Elo Christoffersen

I dag, søndag, kan danske elkunder se frem til flere timer med negative elpriser. Det gode solskinsvejr og blæsten betyder, at der er gode muligheder for at spare penge ved at planlægge strømforbruget.

I april har forbrugerne haft god grund til at smile, da måneden har budt på rekordmange timer med negative elpriser. Hele 109 timer i alt på tværs af de to elprisområder, hvilket er markant højere end den hidtidige rekord for april, oplyser Norlys i en pressemeddelelse.

For at udnytte de billige perioder bedst muligt er det vigtigt at holde øje med de aktuelle elpriser i eksempelvis Norlys’ energiapp. I dag, søndag den 27. april, er den rene elpris negativ mellem klokken 10 og 17, med den laveste for Jylland og Fyn kl. 15-16, hvor en kilowatt-time ren el koster -17 øre. Den billigste time på Sjælland søndag findes kl. 14-15, hvor en kilowatt-time ren el koster -14 øre.

I følge energiselskabet Ewii er der i dag negative elpriser mellem klokken 11 og frem til klokken 17. Største negative pris her i området er mellem klokken 15 og 16, hvor prisen er -21,43.

Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning, understreger vigtigheden af at følge elpriserne tæt og planlægge forbrug til de timer med sol og vind, hvor elprisen er lav.

Den stigende mængde vind- og solenergi i energisystemet, understøttet af stærkere forbindelser til de europæiske elnet i Tyskland og Holland, bidrager til de attraktive elpriser.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel