Kolding Netavis

Generalforsamling aflyst

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Støtteforeningen for Landbomuseet Kolding har aflyst generalforsamlingen. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Generalforsamling i Støtteforeningen for Landbomuseet Kolding er aflyst.

Torsdag den 19. marts skulle der have været afholdt generalforsamling i Støtteforeningen for Landbomuseet Kolding.

På grund af den skrappe coronavirus COVID-19 har man valgt at aflyse generalforsamlingen. Børge Præst, formand for Støtteforeningen, siger:

– Vi har valgt at følge Sundhedsministeriets og regeringens anvisninger i forbindelse med den farlige virus, derfor har vi valgt at aflyse generalforsamlingen.

Landbomuseet Kolding er en selvejende institution, som drives og udbygges udelukkende på frivillig basis. Der er derfor behov for en bred støttegruppe.

– Vi vil opfordre alle, der har lyst og interesse i at støtte museets fortsatte drift og videreførelse til at melde sig som medlem i Støtteforeningen for Landbomuseet Kolding. Medlemskab giver fri adgang til museet i de normale åbningstider, dog undtaget special-udstillinger, fortæller Børge Præst.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *