Politiet betragter det som en trafikulykke.
En 45-årig mand fra Kolding blev dræbt i en trafikulykke ved Dybvad Bro. Bilen blev fundet liggende på taget i Almind Å ved Koldingvej/Egtvedvej, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Brandvæsnet og politiet har været på stedet. Bilen blev bjærget ved hjælp af dykkere og kran.
En bilinspektør har været på stedet. Forhåbentligt kan det kaste lys over, hvordan ulykken skete.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om trafikulykken søndag formiddag klokken 11.03.
De pårørende til den dræbte mand er underrettet.