Skip to main content

Kolding Netavis

Elsker du nudler? Så skal du til Mazantigade

Elo Christoffersen
AsiaTorvet rykker til Kolding med nye Yum Yum nudler og gratis smagsprøver. Pressefoto.

AsiaTorvet rykker til Kolding i weekenden.

Den kommende weekend får Kolding besøg af den sønderjyske familievirksomhed, når de åbner pop-up butik i Mazantigade 12.

Her kan kunderne gå på opdagelse i asiatiske fødevarer, snacks, nudler, porcelæn, køkkenudstyr og meget mere.

Pop-up butikken i Kolding bliver samtidig et af de første steder i Danmark, hvor man kan købe fem nye Yum Yum varianter: Cheese, Teriyaki, Grilled Chicken, Spicy Lobster og Triple Cheese.

De nye nudler adskiller sig fra de klassiske Yum Yum-suppenudler ved at være udviklet som Stir Fry-nudler, der nydes uden suppe.

I forbindelse med åbningen har AsiaTorvet et særligt tilbud. Kunder, der handler for minimum 500 kroner, får tre af de nye varianter – Cheese, Teriyaki og Grilled Chicken – gratis med.

-Vi glæder os rigtig meget til at komme til Kolding igen og ikke mindst til at vise de nye Yum Yum-nudler frem for første gang. Det er en stor lancering for alle os nudel-elskere, og det vil vi selvfølgelig gerne fejre med vores kunder. Vi er virkelig spændte på at se, hvordan de bliver taget imod, fortæller Michelle Blanca Nielsen fra AsiaTorvet i en pressemeddelelse.

AsiaTorvet blev grundlagt i 2007 og er i dag drevet af far og datter med base i Holbøl.

Virksomheden sælger asiatiske fødevarer via webshoppen og tager løbende ud til forskellige byer med pop-up butikker og markeder.

Pop-up butikken i Kolding er åben 28.-30. august klokken 10.00-17.00 alle dage på adressen Mazantigade 12, 6000 Kolding. Der er gratis parkering lige foran.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.