Flammerne havde godt fat i et køkken i kælderetagen på Fynsvej i Kolding torsdag aften.
KOLDING: TrekantBrand rykkede torsdag aften ud til brand i et lejlighedskompleks på Fynsvej, skriver jv.dk.
Brandvæsenet blev tilkaldt kl. 17.58, hvor flammerne havde godt fat i et køkken i kælderetagen.
“Vi fik slukket ilden hernede, fik luftet godt ud”, fortæller indsatsleder Morten Mølbæk til jv.dk.
Herefter overtog skadesservice.
To personer blev sendt med ambulance til skadestuen – formentlig for at blive tjekket for røgforgiftning.
Køkkenet er mere eller mindre udbrændt, selvom brandvæsenet kun brugte 42 liter vand i slukningsarbejdet.
“Det er ikke meget, men der var nu været godt gang i flammerne”, siger Morten Mølbæk til jv.dk.

