Kolding Netavis

Derfor stopper Asbjørns Madservice som kommunens leverandør

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen
Asbjørns Madservice er på vej ud og lukker forretningen. Pressefoto.

Asbjørns Madservice stopper madservicen til kommunens ældre borgere 30. juni. Herefter er forretningen lukket.

Som tidligere fortalt her i netavisen stopper Asbjørns Madservice i Lunderskov den 30. juni med, at levere mad til ældre borgere i Kolding Kommune.

Kolding Netavis har forgæves forsøgt, at få en forklaring fra Asbjørns Madservice om, hvorfor de træder ud af ordningen i Kolding Kommune.

Men til Lunderskov Folkeblad siger indehaver Lennart Asbjørn Jensen, at beslutningen om at lukke forretningen er velovervejet og det hænger bl.a. sammen med, at han finder det svært at drive forretning med nuværende og kommende prisstigninger, samt med efterdønninger af corona-tiden.

1.000 portioner mad hver dag

Asbjørn Madservice ApS, som har til huse på adressen Energivej 3 i Lunderskov, kører hver dag omkring 1.000 portioner mad ud af huset. Heraf cirka 500 – 550 til den kommunale madordning. Forretningen, som nu snart slukkes og lukkes, har eksisteret siden 2009 og har 35 ansatte.

Lukningen betyder, at rigtig mange borgere i den kommunale madordning pr. 1. juli skal skifte leverandør, og det er enten til Det Danske Madhus eller det mellem-kommunale, ELBO-køkkenet, som begge fortsat kan levere mad til især vore ældre medborgere.

Berørte borgere kontaktes

I anledning af Asbjørns Madservice’s udtrædelse af den kommunale madordning, vil kommunens Senior- og Sundhedsrådgivning kontakte de berørte borgere pr. telefon hurtigst muligt, og absolut senest den 9. juni, for at forklare, hvad borgerne skal gøre og hermed hjælpe dem med at skifte leverandør, lyder det fra kommunen.

Både Kolding Kommune og Asbjørns Madservice beklager begge den ulejlighed, som ophøret medfører, men man vil med en ekstra indsats sørge for, at overgangen til en ny leverandør går så nemt og enkelt som muligt for de borgere, der tilsluttet den kommunale ordning. Borgere, som modtaget mad fra Asbjørn Madservice, må til gengæld finde en ny leverandør.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel