Kolding Netavis

Attraktiv stiprojekt på vej

Kolding Kommune er nu stærkt på vej med at realisere anlæggelsen af et stinet rundt om den attraktive Dollerup Sø.

Kommunen vil anlægge sti rundt om Dollerup Sø.

Kolding Kommune er nu stærkt på vej med at realisere anlæggelsen af et stinet rundt om den attraktive Dollerup Sø, skriver netavisen Sebro Press.

I hvert fald har Lokaldemokratiudvalget, på dets seneste møde besluttet at søge om frigørelse af 650.000 kroner til stiprojektet af et samlet beløb på 2.895.000 kroner, der er afsat til realisering af en borgerplan – eller som vil sige helhedsplan – for hele Lunderskov.

Beslutning blev taget på det seneste møde i udvalget. Og herfra oplyses, at midlerne, som formentlig nu snart slippes løs, ønskes anvendt primært til anlæg af et stiprojekt ved søen i forbindelse med den nye boligudstykning, Koralvænget, beliggende i den nordlige del af byen.

Fra sagsfremstilling

Det fremgår af sagsbehandlingen, at Lunderskov Lokalråd tilbage i 2017 anmodede, som et led i en samlet borgerplan, om at få udarbejde et stiprojekt ved den nye boligudstykning Koralvænget. Det er dette ønske, som nu har medført, at kommunens forvaltning er klar med et projekt.

Her fremgår det, at stiprojektet vil give mulighed for en sti rundt om søen, samt at der kan færdes på grønne områder tæt på og med udsigt over Dollerup Sø. Endvidere indgår der også borde/bænkesæt ved med stien med udsigt til Dollerup Sø.

Hovedparten af stien skal anlægges med grus. På en mindre del, tættest på Dollerup Sø, indgår en såkaldt naturlig trampesti, og tæt på søen vil der blive etableret et opholdssted, med borde/bænkesæt.

Endvidere bliver der klaplåger til græsningsområdet, og hegn rundt om opholdsområdet, tættest ved Dollerup Sø.

Projektet går nu via økonomiudvalget til endelig godkendelse i byrådet.

Hvad de resterende 2.245.000 kroner, der er afsat til den samlede borgerplan for Lunderskov, skal anvendes til, skal Lunderskov Lokalråd i løbet af året drøfte med kommunen.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *