Kolding Netavis

Officiel åbning af Flatout Club House i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Den 25. januar åbnes dørene for første gang for Flatout Club House i Kolding. Pressefoto.

2023 blev året, hvor Bastian Buus fra Nr. Bjert kørte en fuld sæson som officiel Porsche Junior og nåede sit mål om at vinde den internationale mærkeserie Porsche Mobil 1 Supercup – i øvrigt som den yngste kører nogensinde. Dette er dog blot nogle af højdepunkterne for året, der gik, og mange nye venter i 2024, som bliver den travleste sæson for Bastian Buus nogensinde.

Den 25. januar åbnes dørene så for første gang for Flatout Club House i Kolding, som er det nye hovedsæde for både erhvervsnetværket og for Bastian Buus Racing. Her vil der være præsentation af det nye hus og dets spændende faciliteter – blandt andet muligheden for at få opbevaret sin specialbil – og man vil kunne komme tæt på racerkørerens egen 525-hestes Porsche 911 GT3 RS og de mange pokaler, som er sikret indtil nu.

Man vil også kunne tage et kig i shoppen med Bastian Buus-merchandise eller på udstillingen af innovative tagtelte og grej fra outdoorspecialisten Moby Mountain samt andre udstillinger fra Flatout Club-medlemmer.

Bastian Buus vil holde indlæg om sin karriere og sit samarbejde med Porsche Motorsport samt give et indblik i programmet for 2024. Der vil samtidig blive fortalt om Flatout Club og om de arrangementer og muligheder, netværket byder på. Der vil til begge arrangementer blive budt på mad og drikke.

Det foregår på Platinvej 25 i Kolding.

Tidsplan

Kl. 16.00 Dørene åbnes
Kl. 17.00 Bastian Buus fortæller om karrieren og Flatout Club
Kl. 19.00 Bastian Buus fortæller om karrieren og Flatout Club
Kl. 21.00 Tak for i aften

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel