Kolding Netavis

Gratis julehygge til børnene

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Når julemanden skal vækkes, er der gratis julehygge til børnene.

Traditionen tro skal børn og voksne i Christiansfeld og omegn vække Julemanden, den 1. søndag i advent. I år er det den 3. december.

Man mødes på Prætoriustorvet og klokken 14.30 går man så i samlet flok til Christinero for, at få Julemanden ud af fjerene og i rette julestemning.

Børnene får en lille lanterne med lys i, chokolademælk, æbleskiver og en godtepose, mens de voksne får gløgg og æbleskiver.

Det plejer at koste 40 kr. pr. person, men i år er kromanden på Tyrstrup Kro, Torben Schulz, og det lokale byrådsmedlem, Molle Lykke Nielsen (DF), gået sammen om at betale for alle børnene. Så børnebilletten er gratis og alle er meget velkomne. For de voksne er prisen for gløgg og æbleskiver stadig 40 kroner.

-Jeg synes det en meget hyggelig og smuk lokal tradition vi har i Christiansfeld, med at vække julemanden ude i Christinero. Det er noget helt særligt for vores lokalområde og så er julen jo særligt børnenes fest. Derfor blev Torben og jeg enig om, at vi gerne ville vise vores opbakning og samtidig sikre, at alle børn kan være med, fortæller Molle Lykke Nielsen i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel