Kolding Netavis

Gertrud Sand vender tilbage

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Tommy Rasmussen.

Arrangementet var så stor en succes, at Gertrud Sand – alias Carsten Knudsen – kommer til Lillelund Julemuseum og giver en ekstra koncert.

I søndags var Gertrud Sand – kendt fra den populære “The Julekalender” – på besøg hos Lillelund Julemuseum nær Brørup, hvor han gav koncert. Det borgerlige navn er Carsten Knudsen, som var den ene tredjedel af De Nattergale, som spillede alle karaktererne i julekalenderen – bortset fra “Good old gammel nok”, der blev spillet af Poul Bundgaard.

Søndagens koncert hos Lillelund Julemuseum var helt udsolgt. Derfor kommer Carsten Knudsen endnu engang på det lille museum ved Brørup, hvor han giver koncert. Det sker søndag den 10. december klokken 15.

-Det er helt vildt for os, at efterspørgslen er så stor til endnu en julekoncert, lyder det fra museets indehavere, brødrene Bønny og Brian Lillelund.

-Det kom bag på os, at interessen var så stor for koncerten. Folk ringer og skriver til os efter i søndags. De spørger om Carsten Knudsen kommer igen, tilføjer brødrene Lillelund.

Og det gør han. Carsten Knudsen har sagt ja til endnu en koncert hos Lillelund Julemuseum.

Billetsalget starter fredag den 17. november klokken 11 hos julemuseet, hvor man skal møde op i julebutikken, for at købe billetter. Der er et begrænset antal billetter og det er først til mølle-princippet. Fredag er der åbent indtil klokken 21.

Hos Lillelund Julemuseum kan du frem til 30. december fortsat nå, at se udstillingen “The Julekalender”, hvor du kan opleve de originale rekvisitter fra den populære julekalender fra 1991. Oplev blandt andet køkkenet, hvor Gertrud og Oluf Sand samt Benny brugte mange timer eller julegrotten.

Lillelund Julemuseum har åbent frem til 30. december tirsdag til søndag fra klokken 11-16. Der er aftenåbent hver torsdag og fredag, hvor der er åbent indtil klokken 21. Du finder Lillelund Julemuseum på Sønderskovgårdvej 6, 6650 Brørup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel