Kolding Netavis

Ung kvinde fik ikke bremset ned

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En ung kvinde fra Kolding var søndag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld ved Bække.

Tre biler var søndag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld.

-Vi får klokken 13.05 melding om et færdselsuheld – et harmonikasammenstød – på Lunderskovvej i Kragelund ved Bække, fortæller Michael Knudsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til netavisen migogvejen.dk.

-Tre biler kørte i en række. Den første satte farten ned for at dreje til højre ad Dansebjergvej. Den næste bil fik bremset, men det gjorde den tredje ikke og kørte op i den forankørende, der blev skubbet op i den første, lyder det videre.

Der skete alene materiel skade ved sammenstødet.

Det var en 21-årig kvinde fra Kolding, der kørte i den tredje bil og ikke fik bremset ned, men kørte op i den forankørende bil ført af en 26-årig mand fra Vorbasse, skriver migogvejen.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel