Ung dreng tilbageholdt i drabssag

Torsdag 25. Oktober 2018 14:36 1018
Drabet fandt sted onsdag aften på Snerlevej i Kolding. Foto: OpenStreetMap. Drabet fandt sted onsdag aften på Snerlevej i Kolding. Foto: OpenStreetMap.

En ung dreng er tilbageholdt i drabssagen i Kolding.

En blot 14-årig dreng er tilbageholdt i sagen om drabet på en 35-årig mand. Han blev onsdag ved 18.15-tiden fundet død i en lejlighed på Snerlevej i Kolding.

Sydøstjyllands Politi bekræfter torsdag i en pressemeddelelse, at der er tale om drab.

- Den 14-årige og den 35-årige kendte hinanden i forvejen, siger Frede Nissen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Den 14-årige dreng er nu overdraget til de sociale myndigheder i Kolding Kommune.

Sydøstjyllands Politi oplyser endnu ikke noget om motivet til drabet.

Da den 14-årige dreng er under den kriminelle lavalder, er han ikke anholdt - men som nævnt tilbageholdt.

Tags