Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Fra 1. juli er Lars Rasmussen ny assistenttræner i KIF Kolding. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark (Arkivfoto) Fra 1. juli er Lars Rasmussen ny assistenttræner i KIF Kolding. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark (Arkivfoto)

Håndboldtræner og tidligere radiovært bliver assistenttræner i KIF

Skrevet af  mandag 25. juni 2018 | 15:29

KIF Kolding præsenterer nu en ny assistenttræner.

KIF Kolding har en ny assistenttræner klar, der snart tiltræder klubben. Det oplyser KIF Kolding på deres hjemmeside.

Ny assistenttræner bliver tidligere VLR-radiovært og håndboldtræner Lars Rasmussen.

Han skal hjælpe cheftræner Lars Frederiksen med at genrejse klubben og bringe Kolding til tops i håndboldligaen:

- Jeg har kendt Lars Rasmussen efterhånden i flere år som trænerkollega fra dameligaen, hvor jeg synes han fik meget ud af sit spillermateriale. Det bliver vigtigt de kommende år. Jeg glæder mig meget til samarbejde med Lars og sikker på det er en spændende tid vi går i møde, siger cheftræner Lars Frederiksen på klubbens hjemmeside.

Vandt EM-guld med landsholdet

Lars Rasmussen var i 2008 med til at vinde EM-guld til det danske landshold. Han har siden været træner for Horsens HK, Vendsyssel, Ringkøbing og ungarske Siófok.

- Lars Frederiksen og jeg er gode venner og har haft mange snakke om, hvordan vi ser håndbold og deler opfattelse af, hvordan håndbold skal trænes og spilles. Jeg ved vi vil få et top samarbejde. Vigtigt er også at Lars er en, som giver mig ansvar og en som jeg kan lære noget af, siger 42-årige Lars Rasmussen.

Han har et mål med det nye KIF Kolding:

- Jeg har et mål i Kolding, og det er at give alt, hvad jeg har og kan til klubben - holdet - alle de frivillige hjælpere - samarbejdspartnere og ikke mindst vores fans som er fantastiske for os. Og så skal alle huske at Kolding er håndbold by nummer 1 i Danmark og det vil jeg gøre alt for den forbliver med at være, slutter Lars Rasmussen.

Han tiltræder jobbet som assistenttræner den 1. juli.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30