Tirsdag, 22. oktober 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Kolding Havn. Foto: Kolding Kommune. Kolding Havn. Foto: Kolding Kommune.

Tæt dialog om Kolding Havn

Skrevet af  29-08-2019- 06:19:18

Den kommende tid byder på en række møder omkring omdannelsen af Kolding Havn, når havnens bestyrelse, virksomhederne og brancheorganisationer mødes med Kolding Kommune. Alle input skal samles til en procesplan, der er den overordnede beskrivelse af forløbet.

En procesplan er en overordnet beskrivelse af det forløb og forarbejde, der nu venter. Der er tale om en strategisk udviklingsplan, og der skitseres i første omgang ikke konkret for områdets fremtidige udformning. Den politiske aftale har til sigte at binde havn, fjord og natur sammen med bymidten i en udvikling, der både tilgodeser, at Kolding Havn fortsat kan drive virksomhed i en overgangsperiode, og at der kan etableres byudvikling og natur. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Selv om alle de direkte involverede bliver en del af arbejdet med procesplanen, er andre input også velkommen. I første omgang handler det kun om procesplanen, og ikke det konkrete indhold.

- Vi tager gerne imod input fra andre til processen, for det er vigtigt, at vi får et godt forløb. Og så skal man huske, at dette kun er en plan for processen. Så det handler ikke boliger, højden på bygninger, klimatilpasning eller andet konkret. Der er vi langt fra, for det her er startskuddet til et samarbejde, siger borgmester Jørn Pedersen i pressemeddelelsen.

Planlægning kan nu begynde

I november 2018 besluttede Byrådet en fremtidsvision for en langsigtet udvikling og omdannelse af Kolding Havn. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde en procesplan for, hvorledes fremtidsvisionens hovedpunkter kan gennemføres. Siden klagede havnens virksomheder og DI beslutningen om fremtidsvisionen, men Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens har i juni 2019 sagt god for byrådets politiske tilkendegivelse, fordi den netop kun er en tilkendegivelse og ikke reel planlægning. Sideløbende har virksomheder på og omkring havnen været inviteret til møder og har fået en uddybning. Et tilbud ca. halvdelen af virksomhederne har taget imod.

Det er den reelle planlægning, der nu kan begynde, efter klagen er afgjort. I den kommende uge er der flere møder mellem Kolding Kommune og DI, Landbrug & Fødevarer, havnens bestyrelse, virksomhederne på havnen for at drøfte en plan for processen de næste år. Der er lagt op til, at procesplanen efterfølgende bliver godkendt i byrådet 24. september.

- Vi ser frem til et godt samarbejde om processen. Og også, at vi i fællesskab begynder med at sætte forløbet op. Det skal på plads, så vi ved, hvad vi arbejder inden for. Nu bliver der god tid til at drøfte dilemmaer, udviklingen og virksomhedernes drift, siger administrerende direktør hos Kolding Havn, Anders Vangsbjerg Sørensen.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« August 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31