Kolding Netavis

Stort sommerloppemarked

Elo Christoffersen
Her er det fra loppemarkedet i marts. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Bekæmp klimakrisen. Kom og støt genbrug på sommerloppemarkedet i Lunderskov.

Lørdag den 6. juni klokken 9-12 inviterer Loppegården på Rolykkevej 4 i udkanten af Lunderskov til et stort sommerloppemarked fyldt med spændende genbrugsskatte.

Hallerne bugner af alt fra møbler til alle hjemmets rum, fint genbrugstøj, bøger for læseheste, værktøj til enhver reparation og legetøj, der vil glæde børn i alle aldre. Udendørs kan du finde cykler til fantasipriser, planter, havekrukker, bistader med tilbehør, havetraktor og motortrillebøre.

Der er også tombola med gode gevinster og hyggelig café, hvor du kan nyde friskbrygget kaffe og varme rundstykker. Der er gratis parkering.

Sidste loppemarked i marts skabte omsætning på cirka 57.000 kr. på bare tre timer, og pengene gik til velgørende formål. Så kom og gør en forskel for både klimaet og lokalsamfundet – køb genbrug og støt en god sag.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel