Kolding Netavis

Spritbilist ramte to biler

Elo Christoffersen
Foto: Rigspolitiet (Arkivfoto)

En 40-årig mand er sigtet for spirituskørsel, oplyser politiet.

Spritbilist ramte to biler: Der skete lørdag aften klokken 21.06 et færdselsuheld på Binderup Strandvej. Det er vejen, der fører ned til Binderup Strand.

En 40-årig mand fra Odense mistede herredømmet over sin bil i et sving og ramte en modkørende bilist. Den 40-årige bilist kom herefter ud i rabatten, fik rettet op, men ramte herefter en tredje bilist. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller.

Da politiet kom til stedet, kunne patruljen konstatere, at den 40-årige mand var påvirket af alkohol. Og med en promille over det tilladte, blev han taget med, så der kunne udtages en blodprøve.

Heldigvis kom ingen noget til ved uheldet, oplyser poltiiet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel