Kolding Netavis

Slut med drikkedunke til indlagte børn

Det er slut med drikkedunke fra hospitalsklovnene. Foto: Hospitalsklovne Trekantsområdet/Facebook.

Så er det slut med drikkedunke fra hospitalsklovnene.

Gennem flere år har foreningen Hospitalsklovne Trekantsområdet uddelt gratis drikkedunke på børneafdelingen på Sygehus Lillebælt Kolding. Men nu er det slut.

De sidste 75 drikkedunke er blevet stillet på plads i en reol i Skovcaféen, hvor forældrene kan tage en til deres indlagte barn.

Formanden for klovneforeningen, Geert Madsen, anslår, at der er blevet afleveret omkring 3.000 drikkedunke til børneafdelingen, og da hver enkelt har kostet 12 kroner, er der blevet brugt et pænt beløb.

-Selv om vi har brugt en del penge på drikkedunkene, har vi gjort det med glæde. Vi ved, at drikkedunkene har været en stor succes, siger Geert Maden i et opslag fra Hospitalsklovne Trekantsområdet på Facebook.

Tagget med: ,
Del denne artikel