Kolding Netavis

SF: Lad grøfterne gro

Læserbrev af Hans Holmer (SF), næstformand i Teknik- og Klimudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Måske kan du huske 20 år tilbage i tiden? – Det var sommer du kørte i bilen, forruden var en helt insekt- begravelsesplads og vinduesviskeren kørte sammen med sprinklervæsken på højtryk.

Sådan er det ikke i dag, for der er så godt som ingen insekter. Vi skal have insekterne og biodiversiteten tilbage.

Vi skal som mennesker lære at en vild grøftekant eller eng ikke er ensbetydende med at arealet er misvedligeholdt af kommunen. Der har været en tendens til at offentlige og kommunale naturområder skulle holdes velfriserede, til stor tilbagegang for insekterne. Heldigvis er mange kommuner nu gået i den modsatte retning. Og det er gode nyheder for de pressede vilde bier og de danske sommerfuglearter.

Skifter vi i Kolding kommune en kortklippet græsplæne ud med vilde blomster og planter, der får lov til at blive år efter år, giver det mere mad og flere værtsplanter. Det gavner både de bestøvende insekter, som vilde bier, der henter pollen og nektar, men der kan også komme flere bladlus og mariehøns.

Alt dette insektliv tiltrækker fugle til området, så det er en måde at øge biodiversiteten på.

Flere kommuner har meldt sig ind i kampen for at bremse insekternes tilbagegang. De laver bl.a. mere vildtvoksende grønne områder og blomstrende grøftekanter. Kan vi lærer noget i Kolding kommune fra nogle af de andre kommuner i landet?

Det håber jeg. Derfor har vi i SF sat grøftekanterne på dagsorden i Teknik- og Klimaudvalget i håb om vi kan blive klogere på hvordan vi får vildere grøftekanter i Kolding kommune og dermed også sikrer mere dyreliv og biodiversitet i grøftekanterne.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *