Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Karina Lorentzen (SF). Privatfoto. Karina Lorentzen (SF). Privatfoto.

Ulovlig brugerbetaling stoppet

Skrevet af  onsdag 5. december 2018 | 18:54

Kolding Kommune tager penge for ældres ophold på aflastningspladser, og det har SF netop fået Kammeradvokatens ord for, at det må man ikke. Det glæder SF´s medlem af seniorudvalget, Karina Lorentzen, som tidligere har rejst sagen i Kolding Kommune.

136 kroner om dagen – eller 4.080 kroner om måneden.

Så meget skal en ældre medborger i Kolding Kommune betale, når han har brug for en midlertidig døgnbehandlingsplads efter et hospitalsophold. Men SF har netop fået Kammeradvokatens ord for, at det er ulovlig brugerbetaling, fordi sådan en plads træder i stedet for et hospitalsophold. Det glæder folketingskandidat og medlem af seniorudvalget, Karina Lorentzen, SF.

- Da jeg blev valgt til byrådet, var det den første sag jeg tog op, fordi jeg ville afskaffe brugerbetalingen. Vores ældre medborgere, som typisk ikke har meget at leve for, skal ikke fravælge at få hjælp, fordi de ikke har råd. For mig handler det om, at sundhed ikke må afhænge af pengepungen, siger Karina Lorentzen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg frygtede, at det ville blive konsekvensen, fordi sygehusene i dag udskriver tidligere end før, og især de ældre er for syge til at komme hjem, men også for raske til at blive på sygehusene. Det betyder, at en del af dem er tvunget til en midlertidig plads med egenbetaling eller tage hjem til en måske svækket ægtefælle, fordi økonomien ikke strækker til andet.

SF har på Christiansborg haft bl.a. sundhedsministeren i samråd om brugerbetalingen indtil flere gange om sagen – senest i november. Og nu har SF altså fået Kammeradvokatens ord for, at det er ulovligt. SF ønsker, at kommunerne tilbagebetaler pengene til de berørte, og derfor rejser Karina Lorentzen atter sagen i udvalget for at få kommunen til at handle på den.

Kolding Kommune er blot en af flere kommuner, der opkræver betaling.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31