Kolding Netavis

Satspuljepenge bliver fordelt

Læserbrev af Karina Adsbøl (DF), Social- og ældreordfører, Koldingvej 17, 6580 Vamdrup.

Ældre- og handicapområdet blev prioriteret.

Det er resultatet af den aftale om fordeling af satspuljereserven, som et bredt politisk flertal landede torsdag den 21. november. Et økonomisk løft af netop ældre- og handicapområdet har været en af forhandlingsforløbets hovedprioriteter for Dansk Folkeparti. Derfor er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at det også lykkedes os at kæmpe for dette.

Socialdemokratiet ønskede eksempelvis at afsætte 100 millioner kroner til at videreføre initiativer fra demenshandlingsplanen, men det fik vi forhandlet op, så der bliver øremærket 244 mio. kr. til formålet. Det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Samtidig fastholdes den pose penge, der skal skabe mere hjemlige og hyggelige plejehjem landet over. Også det var en mærkesag for DF, og derfor er det yderst positivt, at puljen består.

I aftalen har forligspartierne også afsat penge, der skal støtte unge med handicap i overgangen fra barn til voksenliv, og så glæder jeg mig over, at en række vigtige sociale indsatser som Livslinien, Idræt for Sindet og Ombold fortsat vil modtage støtte.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *