Kolding Netavis

Så er der igen loppemarked

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen
Privatfoto.

Loppemarkederne på Loppegården på Rolykkevej i Lunderskov holder åbent for sidste gang i dette halvår.

Den 4. juni forventes der igen en kø af spændte Loppekøbere, når porten hæves klokken 09 til tonerne af præsidentens skibsklokke, der stammer fra en tidligere fiskekutter, og åbner for Loppekøbernes sidste chance for at gøre et godt køb inden sommerferien.

Hallerne er igen fyldt op med mange nye med ekstra gode lopper af næsten alle arter, og klargjort så lopperne står overskueligt på hylderne.

Der er møbler til alle husets rum, genbrugstøj, et afsnit med kunst og kuriositeter fra hele verden–cykler –havegrej- Lamper, højttalere, radioanlæg , afspillere, fotoapparater og elektronik – køkkengrej– pynteting – glas og porcelæn – billeder, malerier og rammer – tasker, sko og kufferter – flere hundrede ”nye” CDer, mange grammofonplader og mere end tusind DVD’ er – mange spændende ”nye” flotte og meget billige bøger – og ikke mindst en fin samling legetøj, der vil glæde ethvert barn.

Markedet bliver uden tombola.

Indtægter ved Loppemarkedet går som sædvanlig til støtte til foreningsarbejde fortrinsvis i lokalområdet.

Ved sidste loppemarked blev der solgt for 16.200 kroner. Det er Lundeskov Y’s Men’s Club på Rolykkevej 4, der står bag loppemarkedet. På lørdag er der åbent fra klokken 09-11.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel