Kolding Netavis

Rema 1000 vil bygge ny butik i Lunderskov

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Her vil Rema 1000 bygge en spritny butik. Foto: H.E. Haulrich.

Rema 1000 har nu planer om, at rykke ind i Lunderskov. Åbningen er dog ikke lige om hjørnet.

Nu vil Rema 1000 bygge en ny butik i Lunderskov. Butikken vil efter planen blive placeret ved Shell-tanken på Reinholdts Bakke 62-64 – ved siden af den gamle Kiwi.

Den endelige købsaftale er endnu ikke underskrevet:

-Men vi har en aftale med grundejeren. Vi køber Shell-tanken med. Den bliver, hvor den er og vil blive drevet på lejebasis, fortæller udviklingsdirektør i Rema Etablering A/S, Stephan Sørensen, til Kolding Netavis.

Kan måske fastholde handlen i Lunderskov

Han tror, at Rema 1000 får en god butik i Lunderskov og at det vil styrke den lokale handel – måske endda fastholde handlen i Lunderskov.

Åbningen af den nye butik i Lunderskov ligger dog ikke lige om hjørnet:

-Der går nok et par år endnu. Mange ting skal falde på plads – der skal blandt andet laves en lokalplan, som byrådet skal godkende, slutter Stephan Sørensen.

Rema 1000 er i dag hverken tilstede i centerbyerne Vamdrup, Lunderskov eller Christiansfeld i Kolding Kommune.

Foto: H.E. Haulrich.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel