Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Rema 1000 i Sydbanegade i Kolding er kåret til områdets bedste. Fra venstre mod højre på billedet: Salgsdirektør Mads Nysted, regionschef Pernille Krøyer, købmand Espen Juul Sørensen, adm. direktør Henrik Burkal. Foto: Peter Brinch. Rema 1000 i Sydbanegade i Kolding er kåret til områdets bedste. Fra venstre mod højre på billedet: Salgsdirektør Mads Nysted, regionschef Pernille Krøyer, købmand Espen Juul Sørensen, adm. direktør Henrik Burkal. Foto: Peter Brinch.

Rema 1000 i Kolding kåret til områdets bedste

Skrevet af  torsdag 11. oktober 2018 | 19:11

Butikken i Sydbanegade i Kolding er blevet kåret til regionens bedste Rema 1000 butik.

Medarbejderne i Rema 1000 i Sydbanegade i Kolding har i disse dage lidt mere at smile over end normalt, når de går på arbejde. I sidste weekend blev deres butik kåret som regionens bedste ved det årlige møde for Rema 1000s købmænd.

Indenfor de sidste to et halvt år har købmand Espen Juul Sørensen taget skeen i den anden hånd og taget helt nye initiativer i brug, og det har vist sig at være en succes. Kåringen foran de 317 købmandskolleger var en stor oplevelse.

- Det var mildest talt en kæmpe oplevelse. Det er noget, vi har kæmpet for så længe. Butikken og jeg selv har været gennem en kæmpe udvikling, så det er en store ære, når hovedkontoret ser og anerkender det arbejde, vi gør. Det er ikke kun min fortjeneste, det er lige så meget mine dygtige medarbejdere, siger en stolt Espen Juul Sørensen i en pressemeddelelse.

Lokale relationer

Espen Juul Sørensens egen forklaring på den store succes er måden, butikken har forandret sig og ændret indstilling over de seneste år, hvor man især haft fokus på at skabe en tæt relation med lokalmiljøet.

- For mig har det handlet om at skabe relationer, specielt i lokalmiljøet. Vi har derfor altid sagt ja og åbnet butikken, når skoler, foreninger eller andre lokalinstitutioner har ringet om forskellige projekter. Selvom vi har travlt i butikken, er det enormt vigtigt for mig at skabe relationer og prøve nye spændende projekter af, forklarer Espen Juul Sørensen.

Spørger man regionschef i Rema 1000 Pernille Krøyer om købmandens forklaring på succes, er hun enig:

- Espen har især det sidste år taget et tigerspring i forhold til at afprøve nyt i butikken, og er positiv og konstruktiv i mødet med nye lokale tiltag. Der er sjældent langt fra tanke til handling i butikken på Sydbanegade. Han taler med, ikke om sine kollegaer, og det er på ganske få år lykkedes ham at skabe et kæmpe netværk i hele Rema 1000 gennem sin åbenhed. Espen og hans medarbejdere er således fremragende repræsentanter for Rema 1000, og butikken vinder meget velfortjent titlen som regionens butik i år.

Med den nye titel i hus skal der holdes en stor fest for butikkens medarbejdere. Spørger man købmanden, hvad næste mål og drømme er, er svaret enkelt:

- Det har været så stor en oplevelse for mig og mine medarbejder, så vi går benhårdt efter at tage prisen igen til næste år, slutter Espen Juul Sørensen.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31