Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Det er populært at bruge mobilen til at finde nærmeste ledige p-plads. Foto: Kolding.dk. Det er populært at bruge mobilen til at finde nærmeste ledige p-plads. Foto: Kolding.dk.

Populært at finde p-plads med mobilen

Skrevet af  27-09-2019- 04:43:23

Det er populært at finde en p-plads i Kolding med mobilen.

For knapt et år siden lancerede Kolding Kommune en ny mobilvenlig hjemmeside, som gør det muligt at finde nærmeste ledige p-plads i Kolding midtby via mobiltelefon, tablet eller computer.

Bilisterne har taget godt imod den nye funktion. Inden for de seneste ti måneder har den mobilvenlige hjemmeside været besøgt 10.000 gange.

- Det er et imponerende besøgstal, og de tilbagemeldinger, vi får, tyder på, at borgerne er glade for vores nye funktion, siger trafikplanlægger Maja Meldgaard Grøndberg i en pressemeddelelse.

- Jeg håber, endnu flere får øjnene op for den mobile løsning, og det gælder også folk på besøg udefra. Hvis der f.eks. kommer gæster til Kolding, som skal til fodbold på stadion eller på hyggetur i midtbyen, så bliver det hele lidt lettere med en mobil p-guide lige ved hånden.

Ledige pladser her og nu

Den nye mobilvenlige hjemmeside – parkering.kolding.dk - viser alle kommunale p-pladser plus enkelte private i Kolding midtby. For hovedparten af de 2.500 p-pladser vises livedata, hvor du kan se antallet af ledige pladser her og nu. Samtidig kan man læse alt om de enkelte p-pladser. Koster det noget at parkere på den pågældende plads?

Er der nogen tidsbegrænsning? Hvor mange handicappladser er der?

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er pres på parkeringspladserne i Kolding midtby.

- Men det er min klare oplevelse, at den nye mobilvenlige hjemmeside har gjort det lidt lettere for trafikanterne at finde nærmeste ledige p-plads uden at køre søgende rundt i byen på må og få, forklarer Maja Meldgaard Grøndberg.

Læg funktionen ind på din mobil

Den nye funktion kan bruges både via mobiltelefon, tablet og computer. De fleste lægger hjemmesiden ind på deres mobil, så den er lige ved hånden, når bilen skal parkeres. Rent praktisk lægger du hjemmesiden ind på mobil på følgende måde:

Åbn hjemmesiden på din mobil - parkering.kolding.dk

Klik på Menu > Hjælp > Vælg den browser, som du bruger på din mobil

Herefter viser en illustration, hvordan du lægger den nye funktion ind på din mobil, så du fremover bare skal klikke på en knap, ligesom når du åbner en app.

Brug ikke mobilen under kørsel

Husk ikke at bruge mobiltelefonen, mens du kører. Det koster et klip i kørekortet og en bøde på 1.500 kr. plus 500 kr. til Offerfonden.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30