Kolding Netavis

Politiet styrker indsatsen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Syd- og Sønderjyllands Politi har slået to stillinger op, hvor de søger efter civilt ansatte til opgaven. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Som et led i Folketingets flerårsaftale skal der oprettes et særligt team i alle politikredse, der skal forbedre sagsbehandlingen på området. I Syd- og Sønderjyllands Politi skal der ansættes to civile medarbejdere til formålet.

Politikredsene skal de kommende år styrke indsatsen i forhold til sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. Og ikke mindst skal politiet øge sit fokus, når det gælder de forurettedes situation.

Den nye indsats er et af initiativerne i den seneste flerårsaftale, som er vedtaget af Folketinget.

Nye ansatte

Syd- og Sønderjyllands Politi har på den baggrund slået to stillinger op, hvor vi søger efter civilt ansatte til opgaven.

I politikredsen forankres det specialiserede team i Central Efterforskning, hvor de nye medarbejdere skal være med til at udvikle og styrke håndteringen af sagerne på tværs af kredsen.

De nye medarbejdere får blandt andet til opgave at udvikle nye sagsgange, så vores møde med de forurettede, blandt andet ved anmeldelse, bygger på viden om traumer.

Kvalitetsløft

Vicepolitiinspektør Jacob Ulvedal Andersen fremhæver, at det specialiserede teams indsats også vil kunne smitte positivt af på den generelle sagsbehandling i hele kredsen.

-Vi forventer et kvalitetsløft i forhold til forståelsen af ofrenes traumereaktioner. Og en bedre forståelse kan for eksempel føre til bedre afhøringer og øvrig sagsbehandling, fra vi modtager anmeldelsen, til vi er færdige med efterforskningen, pointerer vicepolitiinspektøren.

Den endelige organisering af opgaverne er ikke helt på plads endnu, men han forventer, at det specialiserede team kan begynde sit arbejde den 1. august.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *