Kolding Netavis

Oversvømmelser: Nu er situationen normaliseret

Pumperne er pakket sammen. Nu er Kolding kommet igennem oversvømmelserne.

Oversvømmelserne i Kolding er nu ved at være ovre.

Ålegården blev klokken 14 genåbnet for trafik – ligesom de oversvømmede p-pladser løbende åbnes igen, efterhånden som vandet er væk. Busserne er også tilbage til deres normale ruter. Det betyder, at alle veje på nær Plovfuren er åben igen. Onsdag morgen, når du skal på arbejde, kan du derfor se frem til, at alle p-pladser er klar.

Beredskabet stoppede klokken 15 med at pumpe vandet over Sønderbro. Dermed er der fri passage over broen, uden at skulle gå slalom mellem slangerne, oplyser Kolding Kommune.

Blandingen af vand fra åen og spildevand betyder, at det lugter noget i graffititunnelen, men den kan benyttes. Den bliver vasket af snarest, muligvis først i næste uge, da der er risiko for nye regnskyl torsdag og i weekenden.

Netop udsigten til mere regn gør, at alle sandsække i første omgang bliver liggende, og dem skal man ikke fjerne.

Tagget med:
Del denne artikel