Sydøstjyllands Politi har anholdt seks personer i drabssagen ved Taps.
Seks personer anholdt: Lørdag blev seks personer anholdt i forbindelse med efterforskningen af en drabssag på Nefgårdvej mellem Åstorp og Taps, hvor en 68-årig mand blev fundet død.
Den 68-årige mand blev fundet død mandag på en adresse. Obduktionen har fastslået, at dødsårsagen var drab.
De anholdte personer er tre mænd på 25, 35 og 61 år samt tre kvinder – to 19-årige samt en 52-årig kvinde. Anholdelserne blev blandt andet foretaget i Ødis, hvor Sydøstjyllands Politi fortsat opholder sig på en adresse i forbindelse med efterforskningen. Det er endnu uafklaret, hvor længe politiet vil arbejde på stedet.
Flere af de anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.
