Kolding Netavis

Nyt el-produkt: Prisloft – men du får timepris under det fastsatte beløb

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Ewii.

Forbrugerne kan nu få det bedste fra to verdener – prisloft på elprisen og når prisen er under prisloftet får du den reelle timepris.

Ewii, der har hovedsæde i Kolding, har lanceret det nye el-produkt, Grøn Prisloft, der giver forbrugeren det bedste fra to verdener. Hvert kvartal fastsættes den højeste kilowatt-pris. Men er prisen under prisloftet, så betaler du kun for den reelle timepris.

Den ekstra tryghed, som ligger i Grøn Prisloft, betaler kunderne et tillæg på 50 øre per kilowatt-time for. Et tillæg som netop er kundens sikring mod store udsving på regningen. Og der er ingen aconto hos Ewii. Kunderne bliver afregnet hver måned og betaler for deres faktiske forbrug.

Det nye produkt erstatter Grøn Standard. De kunder, som har Grøn Standard i dag, vil fra 1. juli overgå til Grøn Prisloft.

Om Grøn Prisloft

Grøn Prisloft giver både gevinsten, når elprisen falder, og trygheden i et prisloft, så den ikke løber løbsk, når timeprisen stiger.

Med Grøn Prisloft følger et tillæg på 50 øre per kilowatt-time, og prisloftet bliver sat for tre måneder ad gangen. I den periode er du garanteret en fast maksimumspris, mens du får fordelen af den variable timepris op til loftet.

Strømmen er 100 % certificeret grøn strøm – og der er ingen aconto. Hos Ewii afregner du dit faktiske forbrug hver måned.

Kilde: Ewii

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel