Kolding Netavis

Ny sæson af “Carmen Curlers”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Så er sæson to af "Carmen Curlers" snart klar på DR. Foto: Danni Riddertoft/Thomas Howalt Andersen/DR.

Eventyret om “Carmen Curlers” vender tilbage, når DR blænder op for en ny sæson.

DR blænder op for en sæson 2 i eventyret om “Carmen Curlers”.

I første sæson var Carmen Curlers-fabrikken netop for alvor blevet en realitet. Sæson to starter i året 1965. “Carmen Curlers” står overfor at vokse eksplosivt, da et amerikansk skønhedsfirma lægger en uhørt stor ordre. Axels ambition er at sælge sine curlere til hele verden, og han lægger sig derfor i selen for at alt skal gå godt med amerikanerne.

Mens Axel optages af det store salg, skal Birthe tage hånd om en alvorlig arbejdsulykke på fabrikken, der gør, at en flok oprørske medarbejdere kræver bedre arbejdsvilkår og forståelse fra ledelsen. Birthe må træffe nogle hårde beslutninger og bliver upopulær. Derhjemme knirker ægteskabet med Jørgen, og det bliver efterhånden sværere og sværere for Birthe at jonglere arbejde og familieliv.

Der er premiere på anden sæson af “Carmen Curlers” den 13. oktober på DRTV og den 15. oktober på DR1 klokken 20.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel