Annesofie Bundell er ansat som ny hus- og frivilligkoordinator i Bygning 5 i Nicolai i Kolding.
Ung Kolding og Bygning 5 har ansat Annesofie Bundell som ny hus- og frivilligkoordinator fra 1. august. Det oplyser Nicolai i et opslag på Facebook.
Annesofie Bundell har tidligere fungeret som projektleder på ”Hånd og Ånd”, som hun vil afslutte i forbindelse med sin nye stilling. Projektet er allerede tæt forbundet med Bygning 5’s frivilliggrupper.
Ansættelsen markerer starten på en ny organisering i Bygning 5. Snart oprettes en styregruppe, hvor husets brugere inddrages i udviklingen af både hus og aktiviteter. Samtidig vil samarbejdet med Nicolai Kultur blive styrket.
