Kolding Netavis

Nu kommer VWs store satsning til Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Det er ikke hvilken som helst bil, der kommer til Kolding om få uger. PR-foto.

ID.3 er navnet på Volkswagens største satsning nogensinde inden for e-mobilitet, der skal gøre elbilen tilgængelig for alle danskere. Nu kommer ID.3 til Kolding.

Det er ikke hvilken som helst bil, der kommer til Kolding om få uger. Volkswagen står på tærsklen til en ny epoke, når den banebrydende ID.3 ruller ud på de danske veje. Aldrig før har den tyske bilproducent investeret så stort i at skabe fremtidens mobilitet, der skal realisere mærkets vision om på sigt at tilbyde mulighed for emissionsfri mobilitet til alle.

ID.3 har skabt stor efterspørgsel blandt danskerne og interesse for at forudbestille bilen. Også i Kolding har der været rift om fremtidens elbil, selvom det hidtil ikke har været muligt hverken at have set eller siddet i en ID.3. Fra den 21. september bliver det nu muligt at opleve bilen ved selvsyn hos VW på Dieselvej i Kolding:

Fremtiden tilhører elektrisk kørsel. For os er lanceringen af ID.3 startskuddet til en bredere tilgang til elbilen i Danmark med lang rækkevidde, høj produktionskvalitet og høj anvendelighed. Vi har gentænkt bilen, som vi hidtil har kendt den, og bygget fremtidens 0-emissions mobilitet, siger Mads Lauvring, direktør for Volkswagen Danmark, i en pressemeddelelse.

Interesserede kan hos deres lokale Volkswagen-forhandler se nærmere på den helt nye ID.3, der kommer i seks udstyrsvarianter og introduceres med et 58 kWh-batteri og en rækkevidde på 420 km.

Undersøgelse i Region Syddanmark: Grøn fremtid i vente

Ifølge Mads Lauvring er ambitionen, at ID.3 startskuddet skal give langt flere danskere mulighed for at sætte sig bag rettet i en 100 pct. elektrisk bil, der bidrager effektfuldt til den grønne dagsorden. Hvis det skal lykkes at indfri det ambitiøse klimamål om en 70 pct. reduktion i 2030, skal der langt flere elbiler på de danske veje.

Og den voksende interesse for elbiler og grønnere alternativer mærker de hos forhandlernettet i Volkswagen. I en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Volkswagen Danmark, svarer 69 procent af de adspurgte i Region Syddanmark desuden, at de er helt eller delvist enige i, at det er vigtigt, at biler udleder mindst muligt CO2.

Volkswagens håb er, at ID.3 vil være første skridt i en ny elektrisk æra for rigtig mange mennesker, der ønsker at mindske deres klimaaftryk – også i forhold til aftrykket fra deres transport. Den aktuelle undersøgelse vidner også om, at danskerne ønsker en bæredygtig forandring.

Fakta om ID.3

Den nye ID.3 er kun den første del af Volkswagens store investering i at gentænke bilen fra den konventionelle med brændingsmotor til en 100 procent elektrisk. I 2050 vil bilproducenten være CO2-neutrale, og fra 2025 er målet at producere mere end 1. million elbiler pr. år.

• ID.3 er den første elbil baseret på Volkswagen-koncernens nyudviklede MEB-platform, der er designet specifikt til elbiler. Det betyder, at Volkswagen i udviklingen til fulde har kunnet udnytte potentialet ved en elektrisk drivlinje.

• Batteriet er integreret i gulvet mellem akslerne, og en kompakt elmotor trækker på bagakslen, hvilket har gjort det muligt at designe en ID.3, der er kompakt som en Golf udenpå, men rummelig som en Passat i kabinen.

• ID.3 introduceres med 58 kWh-batteri og en rækkevidde på 420 km.

• Kunderne kan vælge mellem seks udstyrsvarianter til priser fra 324.995 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *