Forældres i Sjølund-Hejls området og Fynslund har fået deres ønske opfyldt. Nu kan flere børn blive passet i lokalområdet.
Gennem længere tid har det været et ønske fra forældre i Sjølund-Hejls området og Fynslund, at udvide eksisterende daginstitutioner, således flere børn kan blive passet i deres lokalområde.
Det har Børne- og Uddannelsesudvalget imødekommet på et møde onsdag:
-Dansk Folkeparti har bakket op om ønsket fra begyndelsen. Ganske enkelt fordi det vigtigt, at lokalområderne er attraktive også for børnefamilier. Det er så positivt, når de lokale får gode ideer og vi kan hjælpe med at omsætte dem til virkelighed, fortæller Molle Lykke Nielsen i en pressemeddelelse og fortsætter:
-Ved institutionen i Sjølund/Hejls etableres der 5-6 nye pladser. Der skal lige ansættes lidt ekstra personale, så snart det er sket, åbnes pladserne. Det kan gøres så hurtigt, fordi der er plads i forvejen. For Fynslunds vedkommende har Børne- og Uddannelsesudvalget bestilt en beregning på omkostninger ved en udvidelse, så det kan indgå i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Jeg kan godt garantere, at det forslag har Dansk Folkepartis fulde opbakning. Lokalområder skal være i fokus, for de er en meget vigtig del af Kolding kommune, slutter Molle Lykke Nielsen.