Kolding Netavis

Nu er Villy’s team klar

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Villy Søvndal hold til kommunalvalget er klar. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

SF i Kolding har kandidatlisten klar til kommunalvalget.

SF`s generalforsamling valgte Villy Søvndal som borgmesterkandidat i 2020. Efter en urafstemning i partiforeningen er kandidatlisten nu klar. 12 kandidater havde meldt sig til urafstemningen i SF.

– SF Kolding har et rigtig stærkt kandidatfelt, fortæller Margit Vestbjerg fra stemmeudvalget.

– Der er både offentligt og privat ansatte, selvstændige og studerende, højtuddannede, lagerarbejdere og pensionister. Vi synes, at listen afspejler befolkningssammensætningen i Kolding Kommune ganske flot, tilføjer hun.

– Det stærke kandidatfelt afspejler, at SF allerede står stærkt i Kolding. Jeg er sikker på, at Hans Holmer og Mette Voss´ indsats i Kolding byråd er blevet set, at Karina Lorentzen Dehnhardts retspolitiske resultater har inspireret og at Villy Søvndal tilbød sit kandidatur har medvirket til at trække stærke kandidater til, slutter Margit Vestbjerg.

Listen består af seks kvinder og syv mænd. Derudover er der en god geografisk spredning. Kandidaterne er stærke på viden og erfaring i forhold til børn og skole, natur og klima, sociale områder, ældrepleje og kultur.

Villy Søvndal er allerede i fuld gang med sit team.

– Vi udvikler løbende SF´s politik, og i teamet med de meget kompetente kandidater supplerer vi hinanden godt. Mit team består af mennesker, der kan og vil selv, fortæller Villy Søvndal.

Listens højdespringer blev helt SFs gruppeformand i Kolding Byråd, Hans Holmer.

SF Koldings liste

1. Villy Søvndal
2. Hans Holmer
3. Susanne Stentrop Thorsen
4. Marianne Vejen Jespersen
5. Iben Lehmann Rasmussen
6. Jørn Chemnitz
7. Abdullah Ismail
8. Ole Rosendal Damborg
9. Suzi Würtz Kjærgaard
10. Mette Tolstrup Ringstrøm Andersen
11. Nanett Myllerup Jensen
12. Erik Dyg Sørensen
13. Poul Erik Nørregård

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *