Kolding Netavis

Nu er hele holdet klar til kommunalvalget

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Her ses hele holdet til byrådsvalget til november. Pressefoto.

Konservative har nu holdet på plads til kommunalvalget 16. november.

Den Konservative Vælgerforening har mandag ved en generalforsamling opstillet 15 kandidater til byrådsvalget, som afholdes i november i år.

Ved første opstillingsgeneralforsamling i august 2020 blev der valgt ni og ved generalforsamlingen, som afholdtes mandag aften blev yderligere seks tilføjet, så holdet nu tæller i alt 15 lokale kandidater, oplyser De Konservative i Kolding i en pressemeddelelse.

Den konservative borgmesterkandidat er et kendt og erfarent ansigt, både blandt konservative og generelt i Kolding Kommune; Knud Erik Langhoff har tidligere repræsenteret Konservative i byrådet og får i valgkampen følge af 14 kandidater, som hver især repræsenterer et blandet udsnit af alder, geografi og erhverv.

Blandt kandidaterne er ejeren af Kære Pleje, teaterchefen i Dorothea Teateret, to præster, og flere kandidater med erfaring fra såvel det private erhvervsliv som den offentlige administration. Nogle kandidater opstiller for første gang og bibringer dermed nyt blod og nye øjne til valgkampen.

I Den Konservative Vælgerforening ser de frem til valgkampen, som partiet håber vil føre til, at man igen kan indtage pladser i byrådssalen, hvor de valgte vil arbejde for hele Kolding kommune, med særlig fokus på:

• En værdig ældrepleje – Vi vil prioritering af varme hænder, hvor de gavner mest.

• Blandt de bedste folkeskoler i Danmark – Kolding Kommunes folkeskoler skal hæves fra middelmådigt til højt niveau.

• Fokus på virksomheder – Den absolut bedste betjening til eksisterende og tilkommende virksomheder.

• Udvikling af Kolding Kommune: Vi vil en fortsat udvikling af Kolding med hensyntagen til det bestående og dens nuværende borgere.

• Klare linjer for Kolding Havn – Der skal være en klar og gennemtænkt plan for Kolding Havn, hvor boligudvikling og virksomhedernes drift kan gå hånd i hånd.

Den konservative kandidatliste har prioriteret sideordnet opstilling og ser således ud:

1: Knud Erik Langhoff, Sdr. Bjert
2: Gitte Grønbæk, Jordrup
3: Freddy Christensen, Vamdrup
4: Jacob Silberling Knudsen, Kolding
5: Casper N. Maglekær, Vamdrup
6: Mirela Tanovic, Kolding
7: Jørgen Bøytler, Christiansfeld
8: Dan Foss Kragh, Nr. Bjert – Strandhuse
9: Daniel Klestrup Bjærge, Ødis Bramdrup
10: Betina Wettengel, Harte
11: Rene Nikolaj Andersen, Kolding
12: Christian Saxov, Kolding
13: Mette Borchert Vahlun, Vamdrup
14: Signe Bøje Sahner, Kolding
15: Jesper Termansen, Vamdrup

Den Konservative Vælgerforenings formand Erik N. Graversen fortæller i forbindelse med, at kandidatholdet nu er på plads, at målsætningen er opfyldt, men også at der er plads til flere som ønsker at føre ansvarlig konservativ politik og at yde en indsats for Kolding Kommune.

På generalforsamlingen blev Trine Siig og Jørgen Fink valgt som nye i bestyrelsen.

Den konservative vælgerforenings bestyrelser ser herefter således ud:

Erik N. Graversen – Formand
Claus Hagedorn Schultz – Næstformand
Freddy Christensen – Kasser
Dan Foss Kragh – Medlemsansvarlig
Frank Cilius – Kommunikationsansvarlig
Gitte Grønbæk – Sekretær
Daniel Klestrup Bjærge – Bestyrelsesmedlem
Trine Siig – Bestyrelsesmedlem
Jørgen Fink – Bestyrelsesmedlem

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel