Hvis man kan tro på, hvad Kolding Kommune melder ud, så skal man nu være i fuld gang med at fortsætte med forskønnelserne i Lunderskov by.
Det sker ved at lægge sidste hånd på etapen af forskønnelserne ved Kongsbjergskolen/Odinsvej/Reinholdts Bakke i den nordlige del af byen, skriver Fællesavisen.
Der bliver i denne forbindelse plantet forskellige typer af træer i området, så der bliver noget kønt at kigge på hele året rundt. Og så får fuglene også bedre vilkår at leve under.
Der fortælles også, at i forskønnelsesprojektet indgår endvidere renoveringen af en allerede anlagt sti, samt anlæggelse af en ny sti. Der vil endvidere blive sat ekstra lamper op langs med stierne.
Det lyder, at forskønnelsesprojektet er blevet til gennem et godt samarbejde mellem Kongsbjergskolen, Kolding Kommune og Lunderskov Lokalråd.
Anlægsudgifterne, hvis størrelse ikke er opgivet, dækkes ind fra de såkaldte Centerpuljemidler, som Kolding Kommune hvert år tildeler centerbyerne, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld – øremærket til forskønnelser.