Kolding Netavis

Masser af uheld: Bybus lækkede formentlig olie på flere veje

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Fredag morgen og formiddag var der glatte veje flere steder i Kolding. Og det var ikke på grund af frostvejr…

Det var formentlig en bybus, som lækkede dieselolie på vejene i Kolding by tidlig fredag morgen. Udslippet berørte en væsentlig del af byen og skabte store trafikale problemer. Politiet melder om flere færdselsuheld på grund af glatte veje.

De foreløbige undersøgelser tyder på, udslippet skete fra en bybus fra Tide Bus, som kørte på linje 7 og også nåede at køre på en del af rute 5, før udsivningen af dieselolie blev opdaget. Bussen er ved at blive undersøgt. Der er også konstateret olie enkelte steder uden for bussens rute. Teknikerne skal nu undersøge, om olien f.eks. kan være endt der, fordi andre biler haft det siddende på deres dæk, oplyser Kolding Kommune.

Alle veje er farbare, men beredskabet og kommunen har siden fredag morgen haft travlt med at rense vejene med specialsand, som senere suges op, hvorefter vejene skal vaskes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel