Der var lørdag en fælles åbent hus-dag i Seest Idrætspark.
Mange trodsede blæsevejr og kulde til åbent hus: Lørdag slog alle idrætsforeningerne i Seest Idrætspark dørene op til en fælles åbent hus-dag. Selvom vejret var køligt og blæsende, trodsede mange lokale borgere vejret. De tog mod muligheden for at prøve kræfter med de mange forskellige sportsgrene i idrætsparken.
Blandt aktiviteterne var fodbold, krolf, MTB, bueskydning, parasport, petanque, atletik, senioridræt og tennis. Frivillige fra hver forening stod klar til at demonstrere og hjælpe deltagerne, så gæsterne kunne få en alsidig og aktiv dag med rig mulighed for at prøve nye sportsgrene.
Trods det udfordrende vejr blev det en fin dag med begejstrede deltagere og godt fællesskab på tværs af idrætsgrene.
Se billederne øverst i artiklen…











