Onsdag, 18. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Radiovært Søren Dahl vil i bedste Café hack-stil interviewe formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh om bæredygtige energiformer. Pressefoto. Radiovært Søren Dahl vil i bedste Café hack-stil interviewe formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh om bæredygtige energiformer. Pressefoto.

Legendarisk radiovært sætter spot på bæredygtig energi

Skrevet af  18-08-2019- 08:03:40

Søren Dahl, legendarisk radiovært gennem 16 år på det populære radio-talkshow Cafe Hack, bliver sammen med formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh, den næste gæst, når Danmark for Målene-karavanen igen rammer Kolding lørdag den 24. august. Denne gang handler det om bæredygtige og grønne energiformer.

Danmark for Målene er på turné i hele landet for at sætte fokus på FN’s 17 Verdensmål. Den 24. august kommer turnéen forbi Kolding og denne gang er temaet ’Energi i by og bolig’. Det kommer især til at handle om gode idéer til energibesparelser i hjemmet, på farten og i byen.

Arrangementet foregår klokken 11-15 uden for Kolding Storcenter ved indgang G, også kaldet biografindgangen. Og kommer man forbi pladsen, vil der være masser af inspiration til, hvordan man selv kan komme i gang med energibesparelser derhjemme, og der vil være aktiviteter for både børn og voksne, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Klokken 14.30 går tidligere Café Hack-vært Søren Dahl på scenen, hvor han i bedste Café hack-stil vil interviewe formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh om bæredygtige energiformer.

- I Kolding har vi gennem mere end 25 år haft fokus på at reducere vores CO2 –udledning. I Kommunen har vi fx en energihandleplan og vi har reduceret vores elforbrug i de kommunale bygninger med 19 procent i gennem de seneste 12 år og det er fortsat en område, vi har et stort fokus på, fortæller Birgitte Kragh, der glæder sig til samtalen med Søren Dahl.

Det er femte gang, at Kolding får besøg af Danmark for målene-karavanen. Næste og sidste gang er den 14. september 2019, på Akseltorv i Kolding, hvor Mikael Jarnvig, meteorolog, TV-vært, foredragsholder og klimaekspert, er gæst.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31