Alle er velkomne til fernisering på FN World InterFaith Harmony Week kunstudstilling. Det foregår på Kolding Bibliotek.
Kom til fernisering på kunstudstilling: Onsdag den 4. februar klokken 15.30 inviterer Kolding Provsti Tværkulturelle Arbejde til fernisering i forbindelse med FN’s World InterFaith Harmony Week (WIFHW) på Kolding Bibliotek.
Arrangementet starter klokken 15 med mulighed for at møde de 22 deltagende kunstnere, mens der serveres kaffe og småkager. Klokken 15.30 åbnes udstillingen officielt med taler, musik og dans. Udstillingen åbnes af Merete Due Paarup, formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune.

FN’s World InterFaith Harmony Week er et verdensomspændende initiativ, der fremmer fred, tolerance og menneskelig forståelse på tværs af kulturer og religioner.
Blandt kunstnerne kan man bl.a. opleve billedkunstner Jørgen Ibenfeldts akvareller og malerier, og hans hustru, pianist Bente Ibenfeldt, deltager også musikalsk. Hun vil spille værket ”Tiden”, en komposition skrevet til en tekst af Ellen Hansen, der oprindeligt blev uropført ved Millennium-nytårsaften i Tyrstrup Kirke i 1999. Sidste år spillede Bente Ibenfeldt desuden ved arrangementet Christiansfeld Visen.
Kom og oplev et inspirerende kulturmøde med kunst, musik og bevægelse – alle er hjerteligt velkomne
