Kolding Netavis

Knæk Cancer: Mange støttede med en lyspose

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Lysposerne dannede Knæk Cancers blomsterformation, som her ses i Slotsgården på Koldinghus. Foto: BlumePress.

Kolding indsamlede i alt 511.640 kroner.

I Kolding støttede de også den store årlige “Knæk Cancer”-indsamling, som hvert år afvikles i uge 43. Lørdag aften kulminerede det med det store show, der blev sendt på TV2 – og hvor der mange steder i landet var aktiviteter, der skulle skaffe penge til kampen mod kræft.

Koldinghus var et af stederne, hvor man kunne komme forbi og købe en lyspose, dekorere den og tænde et lys. Det gjorde mange og alle lysposerne blev opstillet i Slotsgården, hvor de dannede Knæk Cancers blomsterformation.

Borgmester Jørn Pedersen holdt en bevægende lystale og bad efterfølgende om et minuts stilhed. Herefter sange et kor “Du er så mig tændt millioner af stjerner”.

I Kolding blev der i alt indsamlet 511.640 kroner, oplyser TV Syd.

Det var Stafet For Livet Kolding og lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse , der stod for arrangementet i samarbejde med Kongernes Samling Koldinghus.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel