Fredag, 23. august 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Et kig ind på det nye Kinotorv i Vamdrup med et udsnit af de mange, som var mødt frem for at overvære indvielsen. Foto: Poul Erik Jensen. Et kig ind på det nye Kinotorv i Vamdrup med et udsnit af de mange, som var mødt frem for at overvære indvielsen. Foto: Poul Erik Jensen.

Kinotorvet indviet i Vamdrup

Skrevet af  Lørdag 2. februar 2019 | 09:29

Mange var mødt frem for at overvære åbningen.

Fredag eftermiddag fik Vamdrup sit længe ventede Kinotorv. Trods kulde deltog rigtig mange mennesker, med borgmester Jørn Pedersen i spidsen, i den officielle indvielse af Kinotorvet i Vamdrup, skriver netavisen Sebro Press.

Det foregik med taler, jazz-musik og kransekage. Og der hersker nok ikke tvivl om, at de mange borgere er imponerede af det flotte torv, som bliver et nyt samlingssted i Vamdrup midtby - lige op til Vamdrup Kino, som er under renovering.

Snoren, der skulle klippes, var i dagens anledning en filmstrimmel - med en ukendt dansk spillefilm. Og selve klipningen sørgede byrådsmedlem og formand for kulturvalget Ole Alsted og Per Tonnesen fra Vamdrup Handelsforening for skete.

-En festdag for Vamdrup

Majbrit Petersen fra Vamdrup Kino og Helge Paulin fra Vamdrup Byforum var også helt i front, da "snoren" blev klippet.

- Det er en festdag for Vamdrup. Og det er også en festdag for hele det lokale demokrati. Man kunne godt være bekymret for det lokale demokrati, da vi fik storkommunen Kolding, men når vi står her i dag, så kan vi konstatere, at den bekymring er ikke blevet virkelighed, sagde Helge Paulin, der roste det samarbejde, der hele vejen rundt har været i udformningen af det nye torv, sagde Helge Paulin blandt andet.

Torvet er udformet af landskabsarkitekt Signe Moos ud fra de ønsker, der er kommet fra Vamdrup.

Pladsen for det nye Kinotorv i Vamdrups bymidste er tilvejebragt efter nedrivingen af en stor byejendom, som måtte lade livet i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet på jernbanen mellem Vamdrup og Vojens.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30