Kolding Netavis

Julekoncert med Stig Rossen: Succesen fortsætter i 2025

Elo Christoffersen
Gæstesolist Isabel Schwartzbach og Stig Rossen. Pressefoto.

I 2024 blev årets julekoncert fejret med 30 års jubilæum, der bestod af imponerende 26 udsolgte koncerter over hele landet.

Juletraditionen for hele familien fortsætter i 2025, også i Brændkjærkirken i Kolding. Her vil der være tre koncerter lørdag den 20. december. Det er klokken 13, 15.30 og 18.

Jubilæet blev fejret med udgivelsen af Stig Rossens femte julealbum, “Julefred”, som allerede har spredt hygge og julestemning i mange hjem. Publikum kan glæde sig til genhøret med nogle velkendte julesange, der er blevet en fast del af årets julekoncert, samt helt nye sange skrevet specielt til jule-turnéen.

Årets gæstesolist

Den talentfulde Isabel Schwartzbach bliver årets gæstesolist, som har modtaget flotte anmeldelser for sin rolle som Maria i The Sound of Music på Det Ny Teater. Hun deltog også for nylig i en koncert på DR2 sammen med DR’s Underholdningsorkester, hvor de opførte sange fra nogle af de mest populære musicals gennem tiderne.

Når man indtager sin plads i Brændkjærkirken og oplever fællesskabet, vil julestemningen helt sikkert brede sig. Sammen med resten af publikum kan man stå op, synge med på Dejlig er jorden og nyde de smukke toner af Når du ser et stjerneskud. Juletræerne er pyntede, og lysene tændt, hvilket skaber en stemningsfuld atmosfære.

Billetter kan købes via billetten.dk, hvor der igen er nummererede pladser, hvilket sidste år viste sig at være en stor succes.

Det er Kolding Flisepudser Laug af 1985, der byder velkommen til julekoncerten med Stig Rossen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel