Kolding Netavis

Jul i Geografisk Have

Årets sidste arrangement i Geografisk Have står i julens tegn.

I denne weekend løber årets sidste arrangement af stablen i Geografisk Have i Kolding. Det sker i samarbejde med støtteforeningen Geografisk Haves Venner.

Jubilæumsåret sluttes af med “Jul i Haven” med et strejf af Aksel Olsen, der grundlagde Geografisk Have for 100 år siden.

Lørdag klokken 14 kan du høre foredraget ”I Aksel Olsens fodspor” fortalt af Søren Paludan, Aksel Olsens barnebarn. Søren Paludan arbejder som landskabskonsulent og skovrider og har rejst i mange lande i hele verden.

Søndag mellem klokken 10 og 15 vil der blive ekstra trængsel i Væksthuset, når dekoratør Pia Kruse giver inspiration til advents- og juledekorationer.

En julebordsudstilling med fire lokale kunsthåndværkere og designere kan også opleves i havens væksthus. Her har ByHansen, Handmadehome, Genbrugsbutikken Igen og Ryborg Urban Design pyntet hver deres julebord på kreativ vis.

En række aktiviteter for de mindste skaber hyggelig aktivitet og oplevelse. Det kan gøres på den nyrenoverede legeplads med temaet ”Træ og tov til tumlinger”.

Der er fri entré for alle.

Du kan se programmet længere nede på siden…

Del denne artikel