Skip to main content

Kolding Netavis

Isolering med nedsat CO2-aftryk

Elo Christoffersen
Luftfoto af Saint-Gobain Isover i Vamdrup. Foto: Saint-Gobain Denmark.

Saint-Gobain Isover, som har produktionsfaciliteter i Vamdrup, har introduceret nye miljøvaredeklarationer (EPD’er, red.) med markant reduceret CO2-aftryk.

Selskabet har længe haft miljøvaredeklarationer på deres vigtigste produkter og med overgangen til biogasunderskrevet kan nu prale af tredjepartsverificerede EPD’er, der viser en gennemsnitlig CO2-reduktion på mere end 20 procent.

Denne lancering kommer på et tidspunkt, hvor de skærpede klimakrav i bygningsreglementet træder i kraft, hvilket har skabt øget efterspørgsel efter dokumentation af byggematerialers klimaaftryk.

-Vi er glade for at kunne præsentere vores nye EPD’er samme dag som de skærpede klimakrav træder i kraft. Vi oplever en stigende interesse i dokumentation af miljøpåvirkningen af byggematerialer, og vores nye EPD’er placerer os og vores kunder i en stærk position, fortæller administrerende direktør i Saint-Gobain Denmark, Mick Schou Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Som led i et biodiversitetsprojekt er store dele af de ca. 13 hektar frie arealer på Isover fabriksgrunden omdannet fra kortklippet græs og stenbelægning til naturlig og vildtvoksende flora. Foto: Saint-Gobain Denmark.

Ved at overgå til 100 procent biogas ved fabrikken i Vamdrup har Isover allerede taget et betydeligt skridt mod grøn omstilling.

-Købet af biogas-certifikater bidrager til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning og støtter målet om at erstatte fossilt naturgas med bæredygtig biogas. For vores kunder betyder det, at vi nu kan tilbyde glasuldsisolering med et betydeligt lavere CO2-aftryk end tidligere. Vi fortsætter med at implementere initiativer i vores produktion for at reducere vores klimapåvirkning og forbedre vores EPD’er, siger Mick Schou Rasmussen.

Isover har sat sig det mål at levere byggematerialer med det lavest mulige klimaaftryk og minimalt forbrug af jomfruelige råmaterialer, og selvom de har nået en vigtig milepæl, er der stadig ambitioner om yderligere forbedringer i fremtiden.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.