Kolding Netavis

Ingen lukning: Men to væresteder lægges sammen

Læserbrev af Trille Nikolajsen (V), byrådsmedlem, Spurvevej 8, 6040 Egtved og Elvis Comic (S), byrådsmedlem, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Når to væresteder for socialt udsatte skal bo under samme tag, skal det gøres med inddragelse af brugerne. Den samlede høringsproces har været kort og derfor er det yderst vigtigt, at den kommende sammenlægning foregår med inddragelse af brugerne og medarbejderne af de to steder.

Det fremtidige værested skal være et sted, hvor alle føler sig velkommende. Det er aldrig en nem opgave, når to kulturer skal samles under samme tag. Derfor er det vigtigste, at vi får det bedste fra de to steder. Det gøres ved, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra kommunen og KFUM´s Sociale Arbejde, samt medarbejdere og brugere fra de to væresteder. De skal sammen finde en løsning, med fokus på, hvad der giver mening for brugerne af det nye værested.

KFUM´s Social Arbejde driver i dag Folkekøkkenet, via en samarbejdsaftale med Kolding kommune. Folkekøkkenet er et omsorgstilbud rettet imod byens socialtruede borgere. Disse borgere kan eksempelvis være ensomme, have langvarige kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionister, være hjemløse som har et misbrug.

Værestedet Regnbuen er et Kommunalt værested, for borgere med et mangeårigt aktivt misbrug. Regnbuen støtter brugerne til at opnå en forbedret livssituation, til trods for mangeårigt aktivt misbrug af stoffer. De seneste år har det været kendt, at Regnbuen har til huse på en matrikel, som inden for den nærmeste fremtid skal byudvikles. Det betyder, at der skal findes en ny lokalitet til Regnbuen. Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget har indstillet til Byrådet, at Regnbuen skal flyttes til samme matrikel som Folkekøkkenet.

Regnbuen og Folkekøkkenet har begge repræsentanter i Udsatte rådet, – igennem disse repræsentanter vil vi følge processen med sammenlægningen af de to væresteder, for at sikrer os, at det er brugernes ønsker og ideer der vægtes.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *