Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Det 30 ton tunge isbjerg kommer til at ligge hos BlueKolding i Kolding Åpark fra Light Festivalen begynder, og indtil det er smeltet. Foto: BlueKolding. Det 30 ton tunge isbjerg kommer til at ligge hos BlueKolding i Kolding Åpark fra Light Festivalen begynder, og indtil det er smeltet. Foto: BlueKolding.

Hvor hurtigt smelter et isbjerg på 30 ton?

Skrevet af  onsdag 5. december 2018 | 05:24

Hvor hurtigt smelter et isbjerg på 30 ton?

Det spørgsmål stiller BlueKolding til dette års Light Festival for at sætte fokus på klimaforandringerne, og alle er inviteret til at gætte med. Det 30 ton tunge isbjerg kommer til at ligge hos BlueKolding i Kolding Åpark fra Light Festivalen begynder, og indtil det er smeltet. Den, der gætter datoen for, hvornår det er helt væk, kan vinde en uge i en lækker, klimavenlig bil fra P. Christensen i Kolding. Det skriver BlueKolding i en pressemeddelelse.

Vi hører det efterhånden tit, og vi ved også godt, det er alvor. Isbjergene smelter, vandstanden i have og fjorde stiger, og regnen falder stadigt kraftigere og oftere. Alligevel er det som om, det er lidt svært at forholde sig til “de der klimaforandringer.”

Klimaforandringerne er virkelighed

Men klimaforandringerne er virkelighed, og de medfører allerede oversvømmelser og ødelæggelser – også i Kolding. Derfor arbejder BlueKolding intensivt sammen med Kolding Kommune for at klimatilpasse Kolding og sikre, at huse, haver og veje ikke bliver ødelagt af de stigende vandmængder.

- Men vi arbejder ikke kun med konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi gør også, hvad vi kan for at hjælpe med at bremse dem ved at minimere vores CO2-udledning mest muligt, fortæller direktør i BlueKolding, Per Holm.

- Det gør vi blandt andet ved hele tiden at finde nye måder at udnytte ressourcerne i spildevandet på, så vi kan bruge spildevandet til at producere klimavenlig energi, inden vi renser det og leder det tilbage i naturen, fortsætter han.

Og det vil BlueKolding gerne benytte Kolding Light Festival 2018 til at fortælle om og samtidig sætte fokus på klimaforandringernes alvor.

30 ton is – og varm kakao

Under festivalen kan gæster hos BlueKolding høre mere om, hvordan selskabet både udnytter varmen og bevægelsen i spildevandet til at producere varme og el. Og så kan man beundre det 30 ton tunge isbjerg, der ligger hos BlueKolding – så længe det varer.

- Nogle gange er man nødt til at gøre noget lidt ekstremt for at overbevise både sig selv og andre om alvoren. Vi har valgt at illustrere alvoren i klimaforandringerne ved at teste, hvor længe et isbjerg på 30 ton er om at smelte, fortæller Per Holm.

Isbjerget kan beundres under hele Light Festivalen fra torsdag til lørdag kl. 17-21. Samtidig er der mulighed for at deltage i konkurrencen om en uge i en klimavenlig bil fra P. Christensen i Kolding. Vinderen findes blandt dem, der gætter datoen for, hvornår isbjerget er smeltet helt væk.

Derudover er der både lys og lyd, som fortæller om klimaforandringerne og plancher, som fortæller om nogle af BlueKoldings klimavenlige projekter.

- Og så kan man selvfølgelig sætte sig og nyde en kop varm kakao eller en kop kaffe, mens man bliver lidt klogere. Fuldstændig som vi plejer, slutter Per Holm.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31